MM overvågning og år 2000.

MM overvågninger med programversion fra før 1/8 1998, kan ikke håndtere år 2000.

Fælles for alle typer er, at der vil ikke ske stop af møllen, og ved evt. fejl på møllen vil fejlen stadig blive rapporteret til NEG-Micon, dog med angivelse af forkert dato og tid.

Man kan chekke hvilken programversion man kører, med kommandoen: System/Vedligeholdelse/A. Man kan i første linie læse hvilken dato programmet er lavet. Man skal trykke A igen, fordi kommandoen også slår testoutput til og fra. Første gang man trykker A slåes testoutput til og anden gang slåes det fra. Anden linie starter med TRUE, hvis det er slået til og FALSE hvis det er slået fra. Overvågningen skal efterlades i tilstanden FALSE, ellers kan ikke garanteres for virkemåden af overvågningen.

 

Type 1 (i metal kasse): Uret kan godt passere år 2000, men man kan ikke sætte datoen til en dato efter 31/12 1999. Hvis man lader overvågningen kører, så går uret indtil år 2002. Da "løber en tæller ud" og datoen bliver 1/1 1986.

Der er lavet en ny program version der kan klare år 2000. Den nye version kan håndtere datoer fra 1/1 1998 til 31/12 2028. Alle opsamlede data vil gå tabt. (5min, Time, Døgn, samt fejliste).

 

Type 2 (indstiksprint): Uret her er baseret på en chip, som bevirker at uret er mere præcist og går videre under strømsvigt, modsat Type 1, hvor uret kun går, når der er strøm på computeren. Denne chip kan ikke passere år 2000, men fortsætter med at være 31/12 1999.

Der er lavet en ny program version der kan klare år 2000. Den nye version kan håndtere datoer fra 1/1 1998 til 31/12 2012. Alle opsamlede data vil gå tabt. (5min, Time, Døgn, samt fejliste).

Den nye version kan skaffes ved henvendelse til NEG-Micon.

 

Copyright John Monrad.
Sidst revideret: marts 30, 1999.